Diplomatisk balancegang mellem FN og Det Hvide Hus
FN’s generalsekretær, António Guterres, befinder sig i øjeblikket i en af de mest komplekse diplomatiske balancegange i sin embedsperiode. På den ene side rækker han hånden ud til USA’s præsident, Donald Trump, for at sikre genopbygningen af det krigshærgede Gaza. På den anden side sender han en usædvanlig direkte advarsel mod præsidentens nyeste storstilede initiativ: Board of Peace.
I et interview med mediet Politico gør Guterres det klart, at FN aktivt støtter de dele af Trumps fredsråd, der handler om at skaffe finansiering og eksekvere en genopbygningsplan for Gaza. Men her ophører opbakningen også. Generalsekretæren ser nemlig ingen grund til, at rådet fortsætter sit virke, når de sidste sten i Gaza er lagt oven på hinanden.
– Alt andet er nu et personligt projekt for præsident Trump, hvor han har fuld kontrol over det hele, udtaler Guterres.
Kritik af Trumps enegang
Kritikken fra FN-chefen bunder i en bekymring for, at det internationale diplomati bliver erstattet af personlige alliancer og projekter, der ikke er forankret i de eksisterende globale institutioner. Guterres lægger ikke skjul på, at han mener, Trumps tilgang risikerer at underminere de principper, som FN er bygget på.
– Det er ikke den effektive måde at håndtere de alvorlige udfordringer, vi står over for nu. Vi er nødt til at være tydelige omkring international lov og tydelige omkring værdierne i FN-pagten. Det er helt essentielt i enhver fredsindsats, siger Guterres.
Udtalelserne falder i en tid, hvor Board of Peace af mange iagttagere ses som et forsøg fra Trumps side på at skabe en direkte rival til FN. Rådet, der blev lanceret under Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar, har allerede tiltrukket 27 medlemslande, som hver især har skrevet under på et særligt charter. Men medlemskabet er ikke gratis. Trump har stillet krav om, at medlemslandene skal betale en milliard dollars – svarende til cirka 6,9 milliarder danske kroner – over en treårig periode for at beholde deres plads ved bordet.
Eksplosive oliepriser og iransk kaos
Mens de diplomatiske sværdslag fortsætter på de bonede gulve, spidser situationen til i Mellemøsten. Guterres benytter lejligheden til at adressere den kritiske situation omkring Hormuzstrædet, hvor Iran opretholder en reel blokade af det strategiske knudepunkt. Situationen er eskaleret voldsomt, efter at Israel og USA den 28. februar gennemførte koordinerede angreb på Iran, hvilket resulterede i drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Konsekvenserne kan mærkes direkte i verdensøkonomien. Da cirka 20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet, er oliepriserne steget voldsomt, hvilket skaber stor usikkerhed på de globale markeder. Guterres antyder over for Politico, at FN er klar til at spille en aktiv rolle i at beskytte strædet og deeskalere konflikten, men understreger, at det kræver en koordineret international indsats frem for isolerede projekter.
Splittelse i EU og tavshed i toppen
Interessen for Trumps fredsråd har skabt en tydelig splittelse internt i EU. Mens de fleste europæiske lande holder sig på afstand af projektet, har Ungarn og Bulgarien som de eneste EU-lande meddelt, at de planlægger at tilslutte sig rådet. Det understreger den politiske rækkevidde, Trump stadig har i dele af Europa, på trods af FN’s skepsis.
Interessant nok afslører Guterres også, at den direkte kommunikation mellem ham og den amerikanske præsident er ikkeeksisterende. Siden krigens begyndelse har de to ledere ikke talt sammen. Selvom generalsekretæren bekræfter, at han har løbende kontakt med andre nøglepersoner i Trump-administrationen, ønsker han ikke at sætte navne på sine samtalepartnere.
Spørgsmålet er nu, om FN og Board of Peace kan eksistere side om side, eller om Trumps milliarddyre fredsprojekt ender med at overskygge det verdensorgan, som Guterres kæmper for at holde relevant i en ny og mere uforudsigelig verdensorden.