Når vi taler om Parkinsons sygdom, tegner der sig ofte et meget specifikt billede på nethinden: En ældre person med rystende hænder, en foroverbøjet gangart og stive bevægelser. Men virkeligheden er, at sygdommen ofte har været undervejs i årevis, før de første motoriske symptomer overhovedet viser sig.
Nye videnskabelige undersøgelser kaster nu lys over en række diskrete advarselstegn, som optræder længe før den klassiske diagnose kan stilles. Faktisk kan kroppen begynde at sende små advarselssignaler helt op til to årtier før de velkendte rystelser begynder. Det er afgørende viden, da antallet af diagnosticerede forventes at stige eksplosivt frem mod år 2050.
Når lugtesansen forsvinder
Et af de mest markante, men ofte oversete tegn, findes i næsen. Det lyder måske harmløst, hvis man pludselig ikke kan dufte morgenkaffen eller forårets blomster så tydeligt som før, men for neurologer er det et velkendt rødt flag. Over 90 procent af alle, der senere får konstateret Parkinsons, oplever en nedsat lugtesans i de tidlige stadier.
Dette fænomen skyldes, at de patologiske forandringer i hjernen ofte starter i de områder, der håndterer lugteindtryk, før de spreder sig til de motoriske centre. Ronald Postuma, der er forsker ved McGill University, forklarer til Washington Post, hvor tidligt dette tegn kan optræde:
“Vi har vurderet, at tab af lugtesans kan opstå op til 20 år før sygdommen opdages.”
Urolige nætter og voldsomme drømme
Søvnen er et andet område, hvor sygdommen kan kaste lange skygger forud. Normalt er vores krop i en form for midlertidig lammelse under drømmesøvnen (REM-søvnen), hvilket forhindrer os i at fysisk udleve vores drømme. Men for personer i risikogruppen for Parkinsons kan denne lammelse svigte.
Det resulterer i, at man begynder at tale, råbe eller endda slå og sparke ud i luften, mens man sover. Det er ikke bare almindelig søvngængeri, men en specifik søvnforstyrrelse, der ifølge studier er tæt knyttet til neurologisk nedbrydning. Faktisk viser forskning, at op mod 70 procent af dem, der lider af denne type urolig søvn, senere udvikler Parkinsons eller en beslægtet lidelse.
Maven sender advarsler
Det tredje tegn findes i fordøjelsessystemet. Selvom forstoppelse er en folkesygdom, der kan skyldes alt fra kost til mangel på motion, er langvarige problemer med maven noget, man bør være opmærksom på i en neurologisk sammenhæng. To ud af tre Parkinson-patienter har kæmpet med alvorlig forstoppelse længe før deres diagnose.
Årsagen findes i det komplekse netværk af nerver i tarmene. Sygdommen angriber nemlig ikke kun hjernen, men også det perifere nervesystem, hvilket gør tarmens bevægelser langsommere. Vedvarende forstoppelse, der ikke kan forklares af andre faktorer, er derfor et af de tidligste fysiske tegn på, at noget er i gære i nervesystemet.
Svimmelhed ved oprejsning
Det fjerde og mere sjældne tegn er en pludselig følelse af svimmelhed eller sortnen for øjnene, når man rejser sig op. Hvis dette ikke skyldes dehydrering, varme eller bivirkninger fra medicin, kan det være et tegn på, at det autonome nervesystem ikke længere regulerer blodtrykket korrekt.
Dette sker, fordi Parkinsons kan påvirke de nerver, der styrer de automatiske kropsfunktioner, herunder hvordan hjertet og blodkarrene reagerer på tyngdekraften. Selvom det kan virke som et lille irritationsmoment i hverdagen, er det en vigtig brik i det samlede puslespil.
Hvornår skal man søge læge?
Det er vigtigt at understrege, at man ikke nødvendigvis er syg, blot fordi man har svært ved at lugte eller lider af forstoppelse. Det er kombinationen af symptomer over tid, der er afgørende. Neurolog Kelly Mills fra Johns Hopkins Medicine understreger vigtigheden af en helhedsvurdering:
“Hvis en person har forstoppelse, nedsat lugtesans og opfører sig voldsomt under søvn, øges risikoen markant. Men man skal ikke konkludere noget uden en grundig vurdering.”
At kende disse tegn handler ikke om at skabe unødig frygt, men om rettidig omhu. Jo tidligere man bliver opmærksom på forandringerne, jo bedre kan man i fremtiden sætte ind med behandling og livsstilsændringer, der kan forbedre livskvaliteten markant i mange år fremover.