EU’s energikommissær, Dan Jørgensen, sender nu et klart signal til medlemslandene, der kan få afgørende betydning for vinterens energipriser: Sænk farten på genopfyldningen af de europæiske gaslagre. Opfordringen kommer efter en dramatisk eskalering af konflikten i Mellemøsten, som har sendt chokbølger gennem de globale markeder.
I et fortroligt brev til EU’s medlemslande, som Financial Times har fået indsigt i, foreslår Dan Jørgensen en markant kursændring i den europæiske energistrategi. Hvor målet hidtil har været at sikre bugnende lagre hurtigst muligt, lyder anbefalingen nu på besindighed. Strategien er simpel, men risikabel: Ved at mindske efterspørgslen her og nu, forsøger kommissæren at lægge en dæmper på de eksplosive prisstigninger.
Konflikt i Iran skaber røre
De militære sammenstød mellem USA, Israel og Iran, der eskalerede den 28. februar, har udløst den akutte situation. Krigshandlingerne har ramt de vitale forsyningslinjer, som Europa er dybt afhængig af, og særligt situationen omkring Hormuzstrædet vækker dyb bekymring i Bruxelles.
Iran har indført en de facto blokade af det smalle stræde, der fungerer som verdens vigtigste pulsåre for olie og gas. Da omkring 20 procent af verdens samlede olieproduktion transporteres gennem dette område, har blokaden øjeblikkeligt skabt usikkerhed om fremtidige leverancer. Dan Jørgensen navigerer nu i denne usikkerhed ved at justere på de europæiske knapper.
Nye mål for gasreserverne
Konkret foreslår Dan Jørgensen, at EU-landene sænker deres mål for, hvor fyldte gaslagrene skal være. Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har det officielle mål været en fyldningsgrad på 90 procent, men i det nye udspil lægges der op til at sænke barren til 80 procent af kapaciteten.
Sænkningen af målet bør ifølge Dan Jørgensen ske “så tidligt som muligt i fyldningssæsonen for at skabe sikkerhed og berolige aktører på markedet”, lyder det i brevet. Ved at melde et lavere mål ud tidligt, håber man at undgå, at medlemslandene overbyder hinanden i et desperat ræs for at fylde lagrene, hvilket blot ville presse priserne yderligere op.
En forskudt tidsplan
Det er ikke kun mængden af gas, der skal justeres, men også timingen. Tidligere har målet været, at lagrene skulle være på plads inden den 1. november, så Europa var klar til vinterens kulde. Dan Jørgensen foreslår nu at rykke denne deadline en hel måned til den 1. december.
Logikken bag forslaget er at sprede indkøbene over en længere periode. Ved at undgå det, kommissæren betegner som et ræs mod slutningen af sommeren, kan EU-landene agere mere strategisk og købe ind, når markedet forhåbentlig har fundet et mere stabilt leje. Det er en balancegang mellem forsyningssikkerhed og økonomisk ansvarlighed over for de europæiske skatteydere og virksomheder.
Beskyttet men sårbar
Selvom situationen er alvorlig, understreger Dan Jørgensen i sit brev, at EU’s nuværende energiforsyning stadig er “relativt beskyttet”. Det betyder dog ikke, at man kan læne sig tilbage. Kommissæren efterlyser et kollektivt svar fra medlemslandene på den igangværende konflikt, selvom han i brevet ikke præciserer de nøjagtige detaljer i et sådant svar.
Gaslagrene spiller en afgørende rolle for det europæiske kontinent, da de dækker mellem 25 og 30 procent af det samlede gasbehov i vintermånederne. De fungerer som en vigtig stødpude mod pludselige forsyningschok, og derfor bærer enhver ændring i strategien stor politisk og økonomisk vægt. Spørgsmålet er nu, om medlemslandene har is i maven til at følge Jørgensens råd, eller om frygten for tomme lagre vil vinde over ønsket om lavere priser.